Tekst og fotos: Renè Jørgensen
16. august 2022.
Åhaven i Ribe serverer kolde slush Ice for beboerne. Det er varmt, meget varmt. Det skal vi nu ikke klage over, men det er vigtigt, at vi alle får noget væske.
På områdecentret Åhaven fik de den idé, at der skulle serveres lidt andet en vand og saftevand. Plejehjemsleder Gitte Møller Glargaard fik lejet en Slush Ice maskine for sommeren. Den kom til plejehjemmet mandag formiddag. En hurtig ide blev omsat til handling meget hurtigt, og det glædede husets beboere.
– Det er vigtigt med både væske og salt i denne varme, og derfor deler vi saltstænger og slush ice ud til vores beboere, fortæller plejehjemsleder Gitte Møller Glargaard. Hun høster ros fra beboere og pårørende for hurtig indsats.
Før reporteren var ude af plejehjemmet, fik plejehjemslederen serveret et par glas for et par ældre beboere.