Tekst: Johnny Tauman
22. januar 2019
I forbindelse med behandlingen af punkt 8 på mødet fredag d. 18. januar omhandlende ”Oplæg til proces for et vådområdeprojekt ved Ribe Østerå” er der en række uafklarede spørgsmål, som dels ikke blev omtalt dels ikke berørt.
Vi skylder hinanden, at Ribes natur og kultur kan gå hånd i hånd med respekt for, at vandmiljøerne er attraktive for såvel byens borgere, kommunens indbyggere som de mange, mange turister.
I en af vore lokale medier kan vi se, at ”stemningsværker” i Ribe står til at blive fjernet – nu er det ikke blot stemningen omkring frislusen (tidligere Kongens Mølle), Midtmøllen og Ydermøllen, der står til at blive fjernet. I teksten står der nemlig, at en forbedring af Stampemølleåen vil kunne være et alternativ til opstemningerne i Ribe by.
Spørgsmål til Teknik & Byggeudvalget
RYK IND RIBE har derfor en række spørgsmål, som ønskes besvaret:
- Hvordan har udvalget forholdt sig til at stemmeværkerne i Ribe midtby som spærringer skal fjernes af hensyn til bla. snæblen som følge af statens udkast til nye vandområdeplaner?
- Hvilke løsninger er der forelagt udvalget i forhold til ændring af vandsystemet fra Mølledammen til Skibbroen?
- I Silkeborg er der anlagt et stort og flot stryg med rislende vand – er det samme model, der fremover skal kunne nydes ved frislusen, Midtmøllen og Ydermøllen? Og i givet fald, hvordan tænkes sådanne stryg finansieret / bygget?
- Vandspejlet skal hæves i sommerperioden for at skabe et mere eller mindre frit vandspejl på Mølledammen. Betyder det, at der ikke længere skal skæres rør i området? Og tilsvarende grødeskæring? Det henvises ofte til, at det ikke er tilladt at regulere på samme måde som Ribe Amt gjorde – men hvor står det beskrevet? Og vil der kunne søges dispensation?
- Stampemølleåen skal have tilført mere vand – hvor meget vand vil den regulerede å mere kunne rumme? Vil den øgede vandmængde kunne fungere uden yderligere oprensning af åløbet fra Ringbroen til faunapassagen?
- Når bagvandet virkelig presser på fra Ribe Østerå, har vandet tidligere fosset gennem frislusen. Er der lavet beregninger over, om Stampemølleåen kan klare disse vandmasser?
Og er der gennemført målinger ift. beboerne langs Damvej og Holmevej? - Ribe Amt havde klare regler for at skære rør og fjerne grøde og ikke mindst tømme sandfangene ved Varming / Seem, så sandet ikke ville få mulighed for at flyde videre ned i natureservatet ved Damhus og Mølledammen.
Hvilke tiltag er der taget for at have kontinuerlig oprensning i sandfangene? - Er der lavet beregninger, der viser hvilke behov, der er for at fjerne sandaflejringer, hvor både Stampemølleåen og Tved Å løber ud i hovedvandløbet? Eller betragter man ikke i oplægget længere strækning fra Skibbroen til Ringbroen som åens hovedløb?
- Hvordan er politikken for at åbne op for sejlads på Tved Å? På tegninger med LIDL´s nye butik i Ribe Jernstøberi projektet er der markeret en spansk trappe med kanoer og både.
Kortmateriale over åsystemerne omkring Ribe viser, at sejlads er forbudt på Tved Å. - Hvordan vil det være muligt at gennemføre og leve op til ungdomsprojektet med at sejle på Mølledammen, når bundplanterne har første prioritet?
- Vil det med forhøjet vandstand i Mølledammen i sommerperioden være muligt at sejle under Dagmarsbroen?
RYK IND RIBE ser frem til at kunne give læserne svar på mange af de spørgsmål, som blæser i vinden – hvad er op og hvad er ned?
Appendix
Forestil dig, at Frederiksstad, der ligger syd for grænsen – og hvor Ejderen omflyder byen med sine arme og gennemskærer den med sine kanaler, skulle sige farvel til sine værdier – og lade vandarealer gro til, fordi der ikke ”må skæres rør” og klippes grøde. Utænkeligt!
Sådan så det området omkring Ribe Østerå / Mølledammen ud i 1966. Foto: Hans Stiesdal – fra Arkiv Kulturarvsstyrelsen
