Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. maj 2024
(Første artikel af tre)
Der kommer en lille tåre, når Frederik Sandersen taler om sin familie – sin kone Dora, børnene og ikke mindst de fem børnebørn. Han tager en bog frem og dvæler lidt ved forsiden – et stort familiefoto, og den 97 årige Frederik (fylder 98 om godt 3 måneder) nævner navnene på alle uden at skulle tænke sig om en ekstra gang. Ja, faktisk knytter han en lille historie eller anekdote til langt de fleste.
Frederik ser med glæde på bogen med minder fra Doras 90 års fødselsdag og krondiamantbrylluppet – han peger på sin kone 🙂
Flyttet på plejehjem
Den stolte landmand er flyttet fra sin ejendom i Vesterbæk og ind på plejehjemmet Åhaven, hvor han har fået sit nye ”hjem”, mens hustruen på 92 bliver boende på gården. – Jeg fyldte vist lige rigeligt, så nu kan Dora jo få lidt fred og ro – og så køre her ind til byen og besøge mig, kommer det med et par anerkendende nik.
RYK IND RIBEs skribent mødte Frederik Sandersen tilbage i begyndelsen af halvfjerdserne som ferieafløser ved Ribe Postkontor. Det blev til mange hyggelige snakke, kopper kaffe og undertiden også spejlæg og stegte skrubber. Det var tider – og der var TID til at drøfte de store nyheder, men også lokale iagttagelser som fx ”Er Egon gået i gang med at høste?” – ”De flager, hvem har mon fødselsdag?”
Så sætter man en orm på krog – lad en centimeter være fri
Besøget på Åhaven
Så snart Frederik fik øje på mig – han var optaget af at læse i det sidste nye nummer af bladet Jægeren, da jeg trådte ind på hans stue – så lød det med et skævt smil: – Jamen her har vi jo studenten, tør du stadig ikke sætte en orm på en krog! Og netop dette udbrud skyldes, at jeg i 1972 havde sagt til Frederik, som var ivrig lystfisker med alt, hvad det medfører: – Jeg har ikke samme hobby, da jeg ikke bryder mig om at kroge en orm!
Men godt husket i mere end 50 år 🙂
Historier om ål
Frederik har fisket en del med Ejnar post – og det gælder om at holde ørerne stive, når han fortæller om tyskeren, der fangede 23 kilo ål på en uge. – Der var rigtig mange å i mergelgraven ved Klåbygård, lyder det fra Frederik, mens han strækker begge arme ud til siden og lukker det ene øje halvt i. Han fortsætter: – Du ved vel nok, at ål ikke bider ved fuldmåne, eller har du ikke lært det på seminariet?? Og en gang var der så meget vand i mergelgraven, at vandet løb ud i den nærliggende skov, hvor man så kunne se svømmende ål! Og det er ik´ en gång løwn!
Skød engang en buk
Det var selvfølgelig godt at få stegt ål, men det bedste var nu, når Dora fandt opskriften med ”Ål i gelé” frem og skabte en fantastisk smagsoplevelse.
Frederik holder en lille pause – og kikker ud af vinduet. Ved du, at jeg faktisk har skudt en buk engang? Og nu følger et af mine børnebørn samme vej – Camilla har fået sin egen riffel. Frederik nyder, når børnebørnene kommer på besøg – og han kan sagtens trøste og opmuntre, hvis eksamenskaraktererne ikke er i orden: – Bedstefar er her for jer, spørg bare Lotte!
Jens Kristjan kikkede forbi – det glædede Frederik
Peter “Hvidkål” må vente
Snakken er ved at være slut for denne gang. – Du kommer bare igen! Så kan vi over en kop kaffe snakke om Peter ”Hvidkål”, hvor meget Dora ligner sin mor, lukningen af brugserne i Høm, Spandet, Roager og Gånsager og at jeg elsker at synge!
Frederik nynner og beder mig gætte: – Det var en lørdag aften, jeg sad…..
For resten: – Ved du, at begge mine børn bor i Roager – Jens Kristjan og Anne!
Frederik elsker sin familie – og husker at komme omkring dem alle – nu fra plejehjemmet!
Tak for besøget!
