Tekst og foto: René Jørgensen
7. februar 2019.

Udskiftning af gade og vejskilte er i fuld gang i Ribe.

Flotte ser de ud de nye gadeskilte der er ved at blive sat op i Ribe. En stor fordel med de nye er, at det er lettere a se gadernes navne i mørke. Mange skilte er så gamle og algefyldte så det kan være svært at læse gadens navn.

Nogle vil sikkert sige det er spildte penge når riget fattes penge, men i disse tider hvor der køres efter GPS mv. er det vigtigt at skiltningen er i orden – Hvorfor så det når man kører efter en gps? Hvem husker ikke skiltningen i forbindelse med arbejdet på Dagmarsbroen hen over sommeren? Skiltningen blev ofte misforstået, selv om den var korrekt. Det er nødvendigt med ordenligt skiltning så f.eks. udryknings-køretøjer kan finde rundt, når gps`en viser forkert og man ikke kan finde adressen.

Grunden til de nye skilte, skiltenes udseende og farve er, fortæller Sandy Bato, Diplomingeniør i Vej & Park,
– Flere af skiltene er fra før kommune sammenlægning og havde brug for at blive udskiftet, da de var ulæsbare. Udskiftning af skilte er en løbende proces, når det vurderes at et skilt er helt slidt og refleksen ikke virker mere bliver det udskiftet. Skilteleverandørerne laver skiltene i forhold til de gældende regler, derfor skal skiltene være reflekterende, lyder det i en mail fra Sandy Bato.

At der er forskellige farver på nogen af skiltene er begrundet med, skilte med grøn skrift er på privat fællesvej og med rød skrift er det en offentlig vej eller gade.  Og når der på et vejskilt er både vejens navn og et symbol på blindvej, er det for ikke at sætte to skilte op, hvilket virker meget fornuftigt.