Tekst Hasse Jørgensen, torsdag den 25. juni 2026
Der er igen grund til at advare mod de gemene tricktyverier, der specielt rammer ældre mennesker.
Sidst er det gået ud over en 90 år gammel dame fra Ribe, der blev opsøgt af ”Jonas” Damens identitet er redaktionen bekendt.
Kort tid før ”Jonas” kom, var damen blevet ringet op af en, der udgav sig for at komme fra damens bank. De ville sende et bud for at hente damens visa kort, da der var en fejl på kortet.
Kort efter dukkede ”Jonas” op og han fik udleveret kort og kode og samtidig lykkedes det ham at tømme et smykkeskrin.
Bekendte til offeret fortæller, at offeret syntes, at ”Jonas” så ”noget sølle ud”, og hun ringede derfor til en niece, der kontaktede politiet og banken. Inden kortet blev spærret, havde ”Jonas” dog nået at hæve 150 euro på kortet.
Der er, som tidligere gjort, al mulig grund til at advare mod denne form for tyveriet: hverken bank eller politi vil bede om koder eller andre personlige oplysninger, ligesom de ikke vil sende bude ud for at hente betalingskort.







































































