Slotsnisserne på skovtur
Ved det store bal, som du læste om tidligere, skete det, at nisserne ude i bakkerne i Tange blev så fornøjede over at træffe de livlige og sjove fætre fra Riberhus, at de som gengæld inviterede hele slægten på skovtur hos sig i Tange.
En eftermiddag i september drog Riberhusnisserne af sted derud. Nogen spadserede, og andre hang bag i de hestevogne, som alligevel skulle samme vej. Gamle Pinkus havde for resten det uheld, at han trådte han lige ned i en tyk, halvtør koklat, som lå på grusvejen, da han hoppede ned fra den vogn, han kørte med. Han måtte efterlade sin ene træsko i klatten, da han trak foden til sig. Heldigvis var det endnu så varmt, at han ikke var begyndt at gå med strømper endnu, og hans sorte tæer havde kun godt af at blive visket lidt af i græsset. Men han ville jo gerne have sin mistede træsko igen, så han udlovede en præmie på en pose nødder til den, der ville trække træskoen fri af koklatten og rende ned til åen og vaske den ren. Det endte med at tvillingepigerne Tutta og Misse gjorde ham den lille tjeneste. De tog træskoen med sig, men lagde den lidt fra sig i græsset, inden de ville gå ned til åen. Ribenisserne og Tangenisserne blev glade for at gense hinanden, snakken gik, og det hele var en stor gemytlighed.
Ved kaffetid var de alle forsamlede på en plet i skoven, hvor der var skygge og blødt græs at lægge sig i. I alt var der næsten fyrre nisser, unge og gamle i lysningen.
Inden længe snurrede temaskinerne, og hvedebrødet kom frem af poserne og blev smurt med rigtigt smør og fik et godt lag ost eller honning ovenpå. Alle guffede i sig og slubrede i téen, som nisser har for vane. De var alle så muntre og rolige, at de ikke lagde mærke til, at den listige hr. Mikkel, ræven, stod inde mellem træerne og kiggede på selskabet med sit gule, lumske blik. Han kunne rigtignok godt tænke sig en lækker lille nisse at gnave i.
Mikkel gik ned i knæene, åbnede sit savlende gab og gjorde sig klar til at løbe frem i fuld fart og snuppe en trivelig, ung nissekone, som så ud til at være fed og velsmagende. I det samme rejste Misse og Tutta sig for at gå ned og vaske den komøg-indsmurte træsko. De fik straks øje på det væmmelige rævefjæs og den savlende flab med de mange spidse tænder. Uden at gøre sig lange overvejelser slyngede Tutta den ulækre træsko lige midt ind i hr. Mikkels ækle flab, så komøget strintede ham op i øjnene og fordelte sig mellem tænderne på ham. Og så kan I tro, at den røde ræv pludselig bestemte sig om. Han spruttede og hvæsede af arrigskab, spyttede nissetræskoen ud til venstre og stak i rend mod højre. Halvblindet var han af møg i øjnene, så han så slet ikke, at han løb lige imod Pinkus’ temaskine, så den væltede. Og selv om hr. Mikkel brændte snutten ved samme lejlighed, så stoppede han ikke op og fik nogen til at puste på sin snude, men løb i rask galop ind imellem træerne og væk, bare væk. Værre var det, at nogle glødende trækul ved samme lejlighed faldt ud af temaskinen og fik sat ild til en vissen tot lyng, som flammede op i løbet af ingen tid, men da var alle i nisseselskabet allerede på benene og fik travlt med at slukke branden med slatterne fra deres tekrus, så det endte godt alt sammen.
Eftermiddagen forløb i leg og sjov, og først hen imod na’ertid (som betyder aftensmad-tid på nissesproget) begyndte familierne at bryde op. De fleste af børnene var godt trætte, og de mindste måtte bæres hjemad til Riberhus Slot, hvor de blev puttet ned i halmen i deres senge og snorksov til næste morgen, hvor solen skinnede og svalerne og mågerne fløj omkring højt oppe i den blå himmel.
