Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 24. august 2026
Ribe Orienteringsklub havde 2 løbere med til Danmarksmesterskaberne i mellem lang orientering. Mesterskabet foregik i Frederikshåb plantage omkring Billund.
I herre 80 år hjemførte Kurt Pedersen en første plads og blev danmarksmester i herre 80 og fik fortjent hængt en guldmedalje om halsen.
Kurt har løbet orienteringsløb siden engang i 80érne og har præsteret mange gode resultater. I de seneste år har Kurt dog gjort sig bemærket og hjemført flere medaljer i forskellige mesterskaber.
I maj i år løb Kurt også med 1. pladsen og fik guldmedalje i sprint i herre 80 klassen.
Kurt er en meget aktiv sportsmand. Udover orienteringsløb dyrker han meget ivrigt også bordtennis i +60 gruppen i Ribe bordtennis klub.
Kurt startede orienteringseventyret i OK West i Oksbøl. Da han flyttede til Ribe, blev han medlem af Ribe Orienteringsklub. Han har været involveret i Korttegning af områder, der skal anvendes til orienteringsløb, barnelægning, banekontrollant, stævneleder, stævnekontrollant og overdommer. Ribe Orientringsklub har desværre ikke så mange medlemmer, hvorfor klubben er meget glade for at måtte deltage i naboklubbers trænings tilbud.
Selvom Kurt snart runder de 83 år, har han ingen planer om at stoppe hans oplevelser i de danske skove.
Kurt Pedersen fortsatte den 23. august sin succes, idet han blev nummer 2 til Jysk mesterskab i Sprint orientering i Vejle by.








































































