Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 10. oktober

Omkring 80.000 kroner bliver der tilde fire velgørende organisationer, Tenna Dahl Schmidt og kæresten Michael Schjøtt har valgt at betænke med overskuddet fra det 24 timers OCR-arrangement, parret som tidligere omtalt her på Ryk Ind Ribe holdt på deres egen bane ved deres hjem.

OCR er engelsk og står for Obstance Course Race, og det er en forhindringsbane, som deltagerne løber igennem.

Ved weekendens arrangement var der 38, der deltog i 24 timers løbet, hvor deltagerne enten løb solo eller i hold, så man kunne hjælpe hinanden. Dertil kom nogle, der kun løb ruten på 6 km en eller et pa gange.

– Det hele forløb meget fint. Vi var lidt spændte på, hvordan det ville gå, når mørket faldt på, men det gik fint, og alle fortsatte. Og da solen brød frem søndag, var det som om deltagerne fik ny energi, fortæller Tenna Schmidt.

Hun og Michael Schjøtt arrangerer camps ved deres bane, og  de har  træningsaftener, hvor alle, der kan lide at udfordre sig selv, er velkomne.

De 80.000 kroner, der går til velgørende formål, fordeles mellem Kræftens Bekæmpelse, hospitalsklovene, legehuset samt børnecancerfonden.

Yderligere oplysninger om parrets arrangementer kan fås på Facebook OCRtraining Schjøtt og på instagram ocrtrainingschjott.

Det kan være svært at komme over en høj forhindring,, men det lykkedes

Der var også plads til hygge i den smukke natur