Tekst og foto: Renè Jørgensen
24. marts 2025.
En uforglemmelig aften: Johnny Madsen Jam på Ribe Pakhus
Lørdag blev et sandt musikalsk eventyr, da Ribe Pakhus afholdt sin allerførste koncert. Der var ikke en tom stol at finde i de nye lokaler, da gæsterne mødte op for at opleve en uforglemmelig aften. Stemningen var i top, og det var tydeligt, at de nye omgivelser satte den perfekte ramme for en fantastisk oplevelse.
På scenen stod de tre talentfulde musikere fra JOHNNY MADSEN JAM, klar til at fyre op under den glade forsamling med et udvalg af Johnny Madsens mest elskede sange. Når Mogens Mortensen, der både spiller guitar og synger, krydrer numrene med Madsens velkendte humor og små jokes, er det umuligt ikke at smile og være en del af den festlige stemning.
Pakhuset var fuldt udsolgt, og gæsterne kunne nyde en koncert, der uden tvivl er det bedste alternativ til den originale Madsen-oplevelse. Aftenen var en stor succes, og det kunne den tilfredse ejer, der for øvrigt også fejrede sin fødselsdag, bekræfte.
Kristian Rasmussen, kreativ leder og direktør for det flotte café- og kulturhus, kunne ikke være mere glad for aftenens forløb og afslørede, at Johnny Madsen Jam vender tilbage til Ribe Pakhus i 2026.
Johnny Madsen Jam består af:
Mogens Mortensen (guitar og vokal)
Mikael Bundgaard (trommer og kor)
Jesper Nordam (bas og kor)
De mange gæster hyggede sig med rock musik på vestjysk, fortolken af det mest autentiske Jamband. Johnny Madsen Jam trækker fulde huse alle de steder de optræder.
It`s showtime
Disse tre unge veninder nyd musikken, men et fællesfoto skulle det nu blive plads til