Tekst: René Jørgensen, pressefoto
5. februar 2025.

Ribe Fritidscenter forvandles til et gigantisk legeland.

Børnenes vinterferie uge 7 byder på mange aktiviteter. Er vejret fint har Ribe jo Danmarks største legeplads, RIPLAY, med ganske gratis forlystelser. Forfriskninger og slik, må dog stadig hentes i kiosken. I hallen er der forlystelser med masser af aktiviteter.

To dage med sjov og fællesskab for hele familien

Mandag den 10. og tirsdag den 11. februar fra kl. 10.00-15.00 bliver Ribe Fritidscenter fyldt med hoppeborge, kæmpe rutsjebaner, rodeotyr og masser af sjove aktiviteter, når Danmarks Sjoveste Legeland indtager hallen. Arrangementet er en oplagt mulighed for familier, der ønsker en aktiv dag i legens tegn.

Et paradis af hoppeborge og action fyldte udfordringer

I løbet af de to dage kan børn og barnlige sjæle kaste sig ud i et væld af aktiviteter. Der vil være hoppeborge i forskellige størrelser med populære temaer, så de mindste kan lege i universer fyldt med Gurli Gris, Paw Patrol og andre velkendte figurer. For de eventyrlystne venter der kæmpe rutsjebaner, en spændende wipeout sweeperarm, sjove sumo-dragter til både børn og voksne samt en rodeotyr, der vil sætte balancen på prøve.

For de mindste og de kreative sjæle

De allermindste gæster kan boltre sig i et hyggeligt babyland, hvor der er plads til tryg og sikker leg. For de kreative børn vil der være et tegneværksted, hvor fantasien kan få frit løb.

Mød dinosauren Alsu – dansefest for alle børn

En af legelandets store højdepunkter bliver besøget af den elskelige dinosaur Alsu, som vil underholde med et festligt danseshow, hvor børnene kan synge, klappe og bevæge sig sammen i en magisk oplevelse.

Familiesamvær og leg i smukke rammer

Danmarks Sjoveste Legeland handler ikke kun om fart og action, men også om at skabe glæde, fællesskab og gode minder. Ribe Fritidscenter danner de perfekte rammer for en dag med aktiv leg, nye venskaber og tid sammen som familie.

Vi glæder os til at byde hele Ribe og omegn velkommen til to fantastiske dage fyldt med leg og sjov, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.