Tekst: Renè Jørgensen foto: arkivfoto
25. maj 2023.

69-årig mand krænkede udviklingshæmmede mænd.

En 69-årige mand fra Ribe er ved retten i Esbjerg i dømt et års ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Sagen startede i 2021, hvor den dømte antastede og forulempede en borger. Krænkelserne forsatte, og den dømte stod ikke tilbage for at opsøge de udviklingshæmmede mænd på en bo institution.

I følge sagsakterne har der været krænkelser i Esbjerg og Bramming, begge steder i nærheden af jernbanen.

I Ribe havde den 69-årige fulgt efter en borger til dennes bopæl og ind i lejligheden, selv om borgeren havde bedt manden forsvinde. Det lykkedes ikke at overtale borgeren til sex, hvor efter han forsvandt.

Det andet tilfælde var en krænkelse i en af Ribes mange parkanlæg. I dette tilfælde havde en ”ansat” i nærheden af parken set hændelsen og vidnede i retten mod manden.

Det var ikke alle forhold den nu dømte ville erkende. Sagen fik sin afslutning ved domsfældelse den 15. maj 2023 ved Retten i Esbjerg.

Alle forurettede blev tilkendt erstatning.