Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 29. januar
En 67-årig mand fra Ribe er blevet varetægtsfængslet frem til den 25. februar for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Manden har anket varetægtsfængslingen til landsretten.
Det skriver anklagemyndigheden på Twitter.
Ifølge JydskeVestkysten er der tale om, at blufærdighedskrænkelserne er foregået mod drenge, kvinder og mænd og i flere tilfælde mod udviklingshæmmede. Ifølge avisen er to tilfælde foregået dels på en togtur fra Ribe til Esbjerg, hvor det var kvinder, den pågældende blottede sig for. Dels på en togtur fra Ribe til Ribe Nørremark, hvor det var en 14 årig dreng, det blev forulempet.
I andre tilfælde er krænkelserne sket dels i butikker i Ribe og dels på et lokalt bosted, hvor personalet måtte smide manden ud.
Den 67-årige blev anholdt på Esbjerg Station efter togturen fra Ribe til Esbjerg, skriver JydskeVestkysten.









































































