Tekst: Hasse Jørgensen. Torsdag den 31. jan.
En 62-årig polak skal seks måneder i fængsel og derefter udvises han af landet.
Det er den dom, retten i Esbjerg er kommet frem til, efter polakken havde begået et røveri mod Keld Vestergaard, Ribe, der driver forretningen Klunz, Frøken og MR.
Det hele startede med et butikstyveri i MR, og det opdagede Keld Vestergaard, han fulgte efter tyven, der sammen med en 61-årig kvinde gik ind i SportsMaster, hvor de også stjal.
Keld Vestergaard tilkaldte politiet og holdet den 62-årige tilbage i en civil anholdelse. Det endte i tumult, hvorunder Keld Vestergaard brækkede en finger på højre hånd. Det lykkedes Keld Vestergaard at passivisere den 62-årige og holde ham fast, til politiet kom.
Den 61-årige dame forsvandt men blev senere anholdt. Anklagemyndigheden kunne ikke bevise, at hun deltog i tumulten, og derfor blev hun ikke sigtet for røveri men udelukkende butikstyveri.
Keld Vestergaard har tidligere fortalt, at han har men efter den brækkede finger og har svært ved at bruge højre hånd.










































































