Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. september 2023
Så blev herreligaen skudt i gang. Vinderen af Super Cuppen – GOG Håndbold tabte overraskende til et velorganiseret mandskab fra Ribe-Esbjerg HH – i Phønix Tag Arena (Gudme). Resultatet blev en firemålssejr på (26-29) efter en pausestilling på (12-14).
Solid start
Kampen bød på en solid start for Ribe-Esbjerg HH, der med mål af Mathias Jørgensen og Simon Birkefeldt var foran med (1-2). Derimod virkede Morten Olsen usikker med dels en tabt bold dels et skud, som Niklas Kraft tog sig af i målet.
I GOG målet viste Tobias Thulin i GOG-målet stor styrke med en dobbelt redning.
Et mål af Aron Mensing bragte hjemmeholdet ”planmæssigt” i front med (3-2), men Mathias Jørgensen svarede igen (3-3) efter 6 minutters spil.
Scoringspause
Fra stillingen (5-5) efter 12½ minuts spil holdt begge hold en scoringspause på godt 5 minutter – hvor målmændene Tobias Thulin med en redningsprocent på 54 var et mulehår foran Niklas Kraft med 46 %.
Ribe-Esbjerg HH greb chancen og med mål af Marcus Mørk, Sander Juel og Mathias Jørgensen bragte holdet sig i front med (6-9), hvilket helt naturligt udløste en fynsk Team-Time-Out. Det blev til en fire måls føring, da Jesper Lindgren gjorde de til (7-11).
I slutningen af halvlegen fik hjemmeholdet reduceret til en enkelt føring (12-13), inden Andreas Søgaard kunne bringe en to måls føring i hus blot seks sekunder før pausesignalet.
Ribe-Esbjerg HH foran med fem mål
I en rodet start på 2. halvleg fik Simon Birkefeldt først bolden i netmaskerne til (12-15). Ribe-Esbjerg HH satte sig massivt på kampen og bragte sig to gang i front med fem mål (15-20) og (16-21). Med et kvarter til tilbage scorede Andreas Søgaard til (18-22), og kort efter til (19-23). Ribe-Esbjerg HH målmand Niklas Kraft havde et lille forspring (36,3) til Tobias Thulin (33,3) i redningsprocenter – derfor var det spændende at følge, hvem der ville slutte kampen bedst!
Spændende afslutning
Mathias Jørgensen fik en udvisning – og den efterfølgende periode i undertal tabte Ribe-Esbjerg HH med (0-2).
Mads Aarhus fik bolden ind bag Thulin, men Kasper Kildelund reducerede.
Kampen stod og vippede på et kvivsæg.
Hvilket hold havde det nødvendige overblik og den tålmodighed i angrebsspillet, som kunne give en sejr?
Syv minutter før tid reddede Ágúst Björgvinsson et straffekast fra Aron Mensing, mens Marcus Mørk misbrugte i den modsatte ende.
Stadig (24-25)
Ágúst Björgvinsson reddede et forsøg fra Aron Mensing, der tillige fik en to minutters udvisning. 5½ minut tilbage.
Regelfejl af Elvar Ásgeirsson.
Ribe-Esbjerg HH i front ved Jesper Lindgren (24-26).
William Aar til (24-27).
Andreas Søgaard (25-28).
Med 49 sekunder tilbage – Marcus Mørk til (26-29)
Slut – sejren kørt sikkert hjem!
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(5-3), (6-7), (pause 12-14), (16-20), (22-23), (slut 26-29)
Målscorere
GOG Håndbold: Morten Olsen og Anton Lindskog hver 5 mål
Ribe-Esbjerg HH: Andreas Søgaard og Mathias Jørgensen hver 6, Marcus Mørk 5, Simon Birkefeldt 3, Jesper Lindgren 2, Sander Juel, Elvar Ásgeirsson, Emil Grønbech, Mads Aarhus, William Aar og Sune Iversen hver 1
Målmandsduellen
GOG Håndbold: Tobias Thulin 25 %
Ribe-Esbjerg HH: Niklas Kraft 40%
Næste kamp
Allerede på onsdag spilles den næste kamp i Blue Water DOKKEN, hvor modstanderen er KIF Kolding.
Kampstart er kl. 18:30 og med gratis vouchers til ståpladser, må der forventes rigtig mange tilskuere.