Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. marts 2022

I mange kommentarer på Facebook er det blevet fremhævet, at landevejstrafikken vil blive mærkbare forsinket, hvis der skulle sejle skibe forbi en oplukkelig bro maksimalt to til tre gange om dagen i højsæsonen.


På den fire-sporede vej gennem Ribe Nord, møder trafikken krydsende Arriva tog samt enkelte godstog ved jernbaneoverkørslen mellem Plantagevej og Trojelsvej.. Mange bilister synes sikkert, at de næsten konstant i løbet af døgnet kommer til bomanlæg med rødt blinkende advarselslys. Men hvor mange tog drejer det sig om? I oversigten er de kun medtaget Arriva forbindelserne.

61 daglige tog

Fra Ribe til Esbjerg er der dagligt 30 forbindelser med første afgang kl. 04:58 og sidste afgang 23:33.
Fra Esbjerg til Ribe er der dagligt 31 forbindelser med første afgang 04:25 og sidste 22:56. Det giver i alt 61 gange, at bomanlægget på Rute 11 bliver aktiveret og stopper trafikken i hvert døgn.

½ timedrift i fremtiden?

Tankerne om ½ timedrift vil ”kun” betyde, at antallet af daglige forbindelser vil stige med 5-6 i hver retning / døgn. Det vides ikke, hvornår eller om ½ timedrift bliver en realitet. ½ timedrift skal forstås som faste minuttal.