Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 28. april 2023
Der var alle former for hestekræfter lige fra de fire benede til de to benede og til dem, der drives af dieselolie, el eller benzin.
Scenen var pladsen foran Ribe Fritidscenter, og årsagen var Ribe Katedralskolens Store Heimdahl, hvor traditionen byder, at eleverne tager alle mulige specielle former for transportmidler i brug for at komme standsmæssigt til festen.
Og der var alt lige fra en trillebør, hvor den unge mand i disse ligestillingstider blev transporteret af en ung dame. Der var to unge damer på løbehjul, der var studerende i en gammel Ford med campingvogn, der var en vogn trukket af to heste, og der var nogle traktorer, hvor de studerende sad på en efterspændt vogn og nød et glas bobler mens specielt pigerne i deres festtøj frøs med anstand. Og så var der naturligvis alle bilmærker lige fra det lille ”hundehus” Moris Mascot til de meterlange limousiner.
Inden døre blev den festlige indmarch ledsaget af tonerne fra Riberhus March, hvor det normalt har været Radetzky March de foregående år.
Marchen blev efterfulgt først af en lancier, og derefter den langsomme engelske vals danset af godt 200 unge, hvorefter de omkring 600 studerende kunne gå til middagen og så feste til ud på natten.
Rektor Kristian Bennike kunne afsløre, at årets translokation finder sted den 23. juni.
Du kan se et stort billedgalleri under disse linjer.
- Mange pårørende ventede udenfor.
- Bilens prikker var ikke i dagens anledning, bedyrerede chaufføren.
- På løbehjul kommer man også med
- en knallert kan altid bruges
- – men en motorcykel er nu heller ikke ueffen
- En brækket fod er ingen hindring, når bare kavaleren er galant
- En Rolls Royce
- – og en traktor. bemærk sikkerhedsselen
- – og så den gamle Ford
- En stige er god, når man skal ned fra en landbrugsvogn
- Der er forskel på transportmidlerne
- – sådan her kan det også gøres
- Flot indmarch
- og flot dans
- i flot pyntet sal