Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: Stafet for livet
Fredag d. 28. april 2023

Som optakt til dette års begivenheder, afholder Stafet for Livet, Ribe for fjerde gang loppemarked på parkeringspladsen ved FØTEX søndag d. 14. maj kl. 10-15.

De tidligere år har hele 60 standpladser været udlejet og også i år er der god gang i udlejningen. Der er stadig ledige pladser for interesserede kræmmere til dette års marked.

Som sagt er det fjerde gang at loppemarkedet afholdes. Kræmmerne kommer fra nær og fjern og loppemarkedet plejer at give gode penge, der går ubeskåret til Stafet for livet, Ribe.

Frivillig Bent Christensen Stafet for livet

Stafet for livet er en årligt tilbagevendende begivenhed, der løber af stablen i september. En 24 timers holdaktivitet, som – med mottoet “En dag, en nat, en fælles kamp” – sætter fokus på kræft og indsamler penge til kræftsagen. Sidste år gav hele arbejdet med Stafet for livet et overskud på 443.849 Kr.

”Der plejer at være en rigtig god stemning samt godt besøgt til loppemarkedet”, siger Anny Simonsen Christensen, der er koordinator på loppemarkedet og en af de myreflittige frivillige bag Stafet for livet.

Der er fri adgang til markedspladsen og handelen starter kl. 10 og slutter kl. 15.00. Stadepladserne koster 100 kr. pr. (parkerings)bås og man kan godt leje flere båse ved siden af hinanden, hvis man har mange varer. Hvis man medbringer en pavillon, kræver det to båse.

Tilmelding og yderligere info får hos Anny og endelig tilmelding og betaling skal senest 4. maj via mobilepay på nr. 21782096. Husk at skrive loppemarked + fulde navn i kommentarfeltet.

Stafet for livet loppemarked 2022