Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: arkiv
Mandag d. 29. august 2022
Nogle gange bliver man forundret, når man åbner en avis. Mandag kunne man pludselig læse, at der inviteres til borgermøde om skolestrukturen i Bramming. Som almindelig borger forundres man. Er de gamle kommunegrænser genopstået og prøver lokale politikere at lave skolestruktur for en lille del af kommunen og uden om de politiske udvalg, forvaltningen og selveste byrådet?
Mange borgere her i kommunen mener, at den nuværende skolestruktur er et problem. Enhederne er for store og der er for lang fra det lokale niveau og familiernes dagligdag til skolernes bestyrelser og ledelse. Det er en udbredt holdning, uanset politisk observans, at centraliseringen har taget overhånd.
Så da Esbjerg Kommune blev udpeget til frikommune på skoleområdet, var der mange borgere og politikere, der fik nyt håb om at få nærheden og den lokale indflydelse på deres børns skole tilbage. Desværre blev det besluttet, at lige præcis en tilbagerulning af strukturen ikke hørte til de ting, der blev givet fri. Hvis det skal ske, bliver det først EFTER at de frie forsøg ar afsluttede igen. Så så meget for den frihed.
Men så er der alligevel nogle ægte dedikerede lokalpolitikere, der har erfaring for, at det nytter at være lidt aktivistisk og sætte ting i gang og måske udfordre systemet lidt. Nogle gange kommer der noget konstruktivt ud af det og nogle gange kun ballade og itu skudte fødder. Det afhænger helt af om man tilhører den blok, der sidder på flertallet, eller om man tilhører oppositionen.
En af de politikere, der har succes med at være ægte lokalpolitiker, er Karsten Degnbol fra borgmesterpartiet Venstre. Direkte adspurgt om han, som medlem af udvalget for Børn & Skole, blev forundret over initiativet med et borgermøde om skolestrukturen i Bramming, svarede han meget forståeligt: ” … ja, det blev jeg godt nok lidt overrasket over” og fortsætter med at sige alt politisk er til debat og at han meget gerne vil debattere, men at han finder det rigtigst at det foregår via de normale kanaler.
En anden ægte lokalpolitiker er Karin Schwartz, der er direkte aktiv i forbindelse med borgermødet, idet hun skal være ordstyrer. Hun ser borgermødet som et lille skridt til at få et lokalsamfund i tale. Et skridt, der måske kan brede sig til andre lokalsamfund og gennem nærhed sikre, at den enkelte kan se sig selv i den store struktur. Hun siger: ”Man skal starte et sted, hvor man kan få helheden bragt i spil i det små.”
Så hvis man skal konkludere noget, er det måske, at en sag altid kan ses fra mindst to sider og i dette tilfælde fra oven og fra neden. Enten tager man udgangspunkt i det centrale og på byrådsniveau vedtagne eller også ser man det fra det nære og decentrale, hvor man starter et sted og måske – måske ikke – kan sætte gang i noget, der kan fører til noget andet. Det korte af det lange er jo, at det aldrig skader at snakke om, hvordan man kan gøre og at der jo ikke kan besluttes noget på et borgermøde. Det værste der kan ske, er jo, at man får noget at vide om, hvad borgerne i Bramming og omegn tænker om situationen.
Der kommer en socialdemokrat og en venstremand fra Holbæk kommunes byråd på besøg. De er gået skridtet videre og har rullet deres skolestruktur tilbage til det nære og decentrale og det sker der næppe noget ved, at vi hører lidt om.
