Tekst Hasse Jørgensen, foto Øster Vedsted IF. Tirsdag den 12. noember

Børnene i børnehaven Kaskelotten i Øster Vedsted  er blevet forsynet med reflekser, der gør dem synlige, når de færdes ude i denne mørke tid.

Det er Øster Vedsted IF, der sammen med Børneulykkesfonden er de glade givere.

Sagen er, at ØVIF Motion har arrangeret et refleksløb som markering af overgangen til vintertid. Refleksløbet var på tre forskellige ruter, 3-5-7 km, ind mod Ribe i samarbejde med Børneulykkesfonden.

ØVIF modtog reflekser til alle deltagere på dagen. Det var ca. 50 gang- og løbemotionister hovedsageligt medlemmer fra ØVIF Motion og familier, og overskydende reflekser valgte foreningen at give til deres naboer, nemlig børnene i den lokale børnehave Kaskelotten. Med en fortælling om refleksens betydning og virke, blev reflekserne modtaget med stor glæde.

I den mørke tid er det godt at have reflekser også når man motionerer