Tekst: Johnny Tauman    Foto: Privat
28. april 2021

Store Bededagsaften med fællessang

Sognepræst Ole Witte Madsen skriver: – Denne aften får vi besøg af Kirsten Margrethe Andersen, og hun skriver: Højskolesangbogens poetiske kommentar til liv og fællesskab

Kirsten Margrethe Andersen siger: – I det daglige underviser jeg lærerstuderende. I skolen er der gode grunde til at have en stor opmærksomhed på at forberede eleverne til at danne til demokrati, men det er alt for overset, hvor væsentligt det også er at indøve, høre og synge poetisk om menneskelivet i verden, både det enestående og det fælles. Gode sange og salmer forærer sprog, og gør verden skøn, forunderlig og genkendelig.  Og gør det ofte fyndigt: ”Værn med vid, hvad helt er vort! sig kun sandhed, jævnt og kort.”.

Tid: Torsdag den 29. april kl. 19
Sted: Vilslev Kirke og konfirmandstue

Man skal tilmelde sig, da der kun er 35 pladser i kirken.

Tilmelding kan ske til præsten, Ole Witte Madsen, på om@km.dk eller tlf. 25 89 41 90 – eller på https://forms.churchdesk.com/f/9-Dkwsi2in