Tekst og foto: René Jørgensen. Copyright
23. august 2018

Skiltningen og trafiksituationen i Ribe.

På et spørgsmål om trafik og skiltning i Ribe, har Teknisk Forvaltning vurderet på flere muligheder for at få løst problemerne bedst og hurtigst.

En borger har forslået at man bruger de to portaler der er opstillet ved indkørsel Ribe nord og Ribe syd, men udfordringer her er, at det budskab man kunne skrive ikke ville få den tilsigtede virkning.

Esbjerg Kommune har vurderet på forslaget om at bruge by-portalerne til information om Dagmarsgade broens lukning, men mener ikke det vil have en virkning. Portalerne er for langt væk fra den situation som skal beskrives. Desuden vil portalen have en endnu større udfordring med at gøre budskabet forståeligt på den korte tid portalen passeres, frem for nuværende skiltning hvor vi viser ind til f.eks. P-Nord der ligger tæt på hvor vi skilter, siger Drift og Anlægschef Morten Andersson, Esbjerg kommune.

Vejarbejde-skiltet havde teknisk forvaltning en forhåbning om ville være til at forstå, da det er et internationalt skilt.

Det er et spørgsmål om ikke turisterne primært kører efter deres GPS og formentlig glemmer at kigge på skiltene.

– Vi har hos Vejdirektoratet bestilt et nyt system som fremover vil give Esbjerg Kommune mulighed for at give trafikinformation på en lang række kanaler og medier – hjemmesider, radio, RDS/TMC og navigationsanslæg.

Det ville uden tvivl have gjort en forskel i forhold til trafiksituationen i forbindelse med lukningen af Dagmarsgade broen, men vi har endnu ikke modtaget systemet, lyder det i en henvendelse til Ryk Ind Ribe fra Drift og Anlægschef Morten Andersson.

Det er tilfredsstillende at der hele tiden tænkes sikkerhed ind i arbejdet, både på broen, og for dem der arbejder. Risikoen kan være at en bro bryder sammen med fatale konsekvenser, derfor må vi til den 8. oktober væbne os med tålmodighed og hjælpe turisterne med at finde rundt.

Ryk Ind har endnu engang kigget skiltningen, og holder man blikket på skiltet burde teksten være forståeligt, og så kan man mene hvad man vil om ordet ”stau” vi får en sikker bro og mon ikke turisterne alligevel får nogle dejlige dage i Ribe.

Så´ det sagt