Tekst og foto: Hasse Jørgensen, torsdag den 23. august

En tysk bilist var noget uheldig, da han kørte på Kastaniealle i Ribe. Under kørslen sprang en slange af fra sin normale placering, og det betød, at bilen lækkede en del dieselolie, inden den blev bragt til standsning.
Bilisten opdagede selv fejlen og kunne sætte slangen på plads, hvorefter han kunne fortsætte kørslen.
Han anmeldte dog uheldet, og Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe måtte bruge en times tid på at rense vejbanen først med såkaldt “kattegrus” og siden med vand og sæbe, så vejbanen ikke længere var glat.

– Men det er rigtig godt, at bilisten selv melder uheldet, så vi kan få kørebanen renset, siger indsatsleder ved brandvæsnet, Jan Christiansen