Ribe Håndboldklub og DHF stod som arrangører af to landskampe torsdag aften
U18 Danmark – Frankrig!
Siddepladserne i Ribe Fritidscenter var fyldt op, da spillerne løb ind til præsentation og nationalmelodier – et hurtigt skøn:  500 tilskuere var mødt frem til de to kampe, hvor der var fri entre.
Der var delt klappølser ud – og der var massiv støtte fra såvel klappende publikum som et alsidigt musikprogram.
Det blev hurtigt (0-1) og (0-2), inden Simon Pytlick med trøjenummer 6 reducerede til (1-2) – med far Jan Pytlick som tilskuer på den brede langside. Simon Pytlick gjorde det til (2-2) og (3-3).
Danmark tog Team-Time-Out efter 9½ minut ved stillingen (4-4) – kom foran (5-4), men straks efter udlignede Frankrig.
Simon Pytlick var ustyrlig og fik på returbold fra straffekast scoret sit 4. mål (6-5).
Udligningen til (7-7) – efterhånden behov for løbende autokorrektur: igen Simon Pytlick!!!
Hjemmeholdet kom foran med tre mål efter godt 20 minutter (12-9) – i en periode, hvor de spillede i overtal, men de franske fløje var konstant målfarlige.
Da Simon Pytlick lavede en farlig aflevering på tværs mellem venner og fjender, så røg han straks på bænken – også selv om afleveringen lykkedes!!
Et minut før pausen blev det (17-13) – ikke mindst takket være solidt forsvar og gode målmænd.

SIKKER FØRING VED PAUSEN

Frankrig startede 2. halvleg med at reducere til (17-14) straks i 2. halvleg – og kun gode præstationer målmands præstationer gjorde, at franskmændene ikke straks kom nærmere.
Efter 8 minutter var forspringet kun et mål (18-17) – og speakeren opfordrede publikum til at støtte ”hjemmeholdet”.
Blot to danske mål de første 14 minutter var for meget for træner Ole Damgaard, der irriteret smækkede Det grønne Kort i tidtagerbordet foran med et enkelt  mål (19-18). Det hjalp! (20-18), (21-18), (22-18), (23-18) på under 5 minutter.
En vigtig pointe, når der spilles kampe mod Frankrig – en kamp varer 60 minutter! (23-20).
Det blev skrevet lidt for tidligt J To gode danske mål udløste fransk Team-Time-Out bagud med 5 kasser (25-20). 3½ minut før slutfløjt UPS reducering til (26-24) – og så blev det lidt (26-25) på en kontrascoring. Straffekast til Frankrig og dansk udvisning med tiden (57:52) – og udligning til (26-26).
Hvem andre end Simon Pytlick gjorde det umulige i undertal? (27-26).
Udligning på et vip med 30 sekunder tilbage (27-27) – dansk Team-Time-Out: Hvem skal afslutte og afgøre kampen? Simon Pytlicks skud blev reddet af en fodparade.
Facit: Et udmærket, retfærdigt resultat i en spændende og trods alt jævnbyrdig kamp (27-27).

Foto: René Jørgensen og tau-press-Esbjerg