Tekst og foto: Johnny Tauman
15. august 2018
Lustrup-Damhus Sportsfest afvikles i den kommende weekend – fra fredag kl. 17.00 til pladsen søndag er ryddet efter indtagelse af hjemmesmurte håndmadder, der kan købes fra kl. 12.00.
Der er mange spændende tilbud, som sikrer, at alle uanset alder kan deltage: hoppeborge, dart, sømblok, tombola, PlayStation samt en oppustelig bane til Human Bordfodbold, hvor spillerne er ”bundet fast.”
Sportsfesten har desuden nogle trækplastre – fx. Lustrup Løbet, der afvikles fredag aften med opvarmning fra 18:15 (tilmelding på dagen mellem kl 17:00 og 18:00). Ruten er 2,4 km – og kan gennemføres flere gange for at opnå større distancer. Startgebyret er 25 kr./barn og 50 kr./voksen. Der er flotte præmier. Ved 20 tiden er det muligt at deltage i Rafle, Whist og Pokerturnering.
Der siges godnat kl. 24:00
Om lørdagen er der rundboldturnering, gadefodbold inden middag, mens der afholdes Børneloppemarked om eftermiddagen samt med noget ansigtsmaling.
Den store Beboerfest begynder allerede 18:30 med slagter Carsten Birk, Kvickly som garant for lækkerier, mens trioen M.E.R spiller fra 21:30.
Som anført slutter festen søndag middag – men har nu stadig energi, så er der gratis morgenmad fra kl. 09:00 efterfulgt af en gåtur til Fællesjorden.










































































