Tekst og foto: Renè Jørgensen
6. november 2021.

Olsenbanden springer Coronaen i luften

Lyset er slukket og der er meget stille i den lille teatersal ved Drakomir. På rækkerne bag scenen kan der høres lyde fra publikum om, at næste gang er det os. Venner og bekendte til skuespillerne fra Voksenstøtten i Ribe, har indtaget deres pladser, og det er lige før forestillingen begynder.

Der er helt stille og ud af højtalerne lyder tonerne fra Kim Larsens Midt om natten. Ind på scenen kommer Hans Erik og Jimmy, der spiller to politibetjente. De byder publikum velkommen til den forestilling, der er arbejdet med, og har skabt læring blandt skuespillerne.

Handlingen:
Olsenbanden møder op på Søren Brostrøms kontor (direktør for Sundhedsstyrelsen red.) Yvonne vil have drengene til at åbne Brostrøms pengeskab, så de alle kan komme til Mallorca. I bedste Olsenbanden stil får den evig madglade Keld færden af mad. Keld er i tvivl. Er det frikadeller eller pandekager det dufter af. Den megen snakken ved pengeskabet får Yvonne til at bede Egon få det åbnet. Det går nu ikke efter planen for den gode Egon. Dynamit-Harry tilkaldes for at sprænge pengeskabet i stykker. Skabet indeholder ikke de forventede penge, men værnemidler mod Corona. Næste scene starter med statsminister Mette Frederiksens tale til danskerne om Corona og hvor hun lukker landet ned. Som i filmene om Olsenbanden går tingene ikke efter planen. Politikommissæren får sendt de to betjente ud for at anholde Egon Olsen for indbruddet på Sørens Brostrøms kontor, hvor der blev stjålet visir, sprit og mundbind, som skulle bruges i det nedlukkede Danmark. En ny udtænkt plan får Egon til at foreslå, at man røver Coronabanken for de millioner der skal bruges til Mallorcaturen. Knap nok er de nye planer lagt, før Egon bliver arresteret. Danmark er lukket ned, og Benny må fortælle banden at fra nu af er det med mundbind på når man går ud. Det bekymrer Keld og får ham til at udbryde, at så kan han jo ikke spise frikadeller mere, hvilket får Yvonne til at sige at Keld ikke har andet i hovedet end mad.

Et glimrende teaterstykke afsluttes med at Dynamit-Harry springer Corona-virussen i luften og skuespillerne slutter stykket af med en sang om at coronaen skal gå sin vej. Kendte man ikke teksten på sangen, på tilhørerpladserne, så kunne man nynne med, for melodien var ”Oh, Marie jeg vil hjem til dig” med Four Jacks, som nok var bedst kendt af den lidt ældre del af publikum.

En halv times god underholdning sluttede og næste år er et nyt hold klar til at lave et nyt teaterstykke.

Skuespillerne fra venstre: Alla,Stefan, Bodil,Dorthe, Louise,Lillian, Hans Erik og Jimmy .