Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
6. november 2021.

Hvad sker der lige for Socialdemokraterne i Esbjerg, bliver jeg spurgt om til et vælgermøde i Ribe. Grunden til spørgsmålet var, at kandidat til regionsrådet Karsten Uno, har fået fjernet plakater fra lygtepælene i Esbjerg. Det er set før, men vel næppe at det er egne partifæller der fjerner plakaterne.  Det virker noget mærkeligt.

Karsten Uno fortæller til RYK IND RIBE, at det korrekt, at der er fjernet plakater. I alt 20 plakater er taget ned.
Nu er det jo ikke første gang, UNO bliver forsøgt sat fra posten. Tidligere fik Uno ikke muligheden for at stille op til kommunalvalget for partiet. I april 2013 skrev DR SYD om, at den erfarne politiker Karsten Uno blev vraget som kandidat til både Esbjerg byråd og regionsrådet.

Angiveligt var det fordi Karsten Uno ønskede en genåbning af plejehjemmet Karstensminde (dog ikke til minde om Karsten Uno red.) i Gredstedbro, hvor Karsten for øvrigt selv bor. Dog støttede Ribe partiforening Karstens kandidatur til begge råd. For Karsten Uno blev ikke til en opstilling til byrådet, men han fik opstillingen til regionen, hvor han blev valgt.

Det kan koste dyrt at kæmpe for en sag i politik. Det måtte Karsten erkende i 2013, men at man fjerner hans plakater, for øvrigt med billede af partiets spidskandidat til regionen Mette With Hagensen, på den anden side, er da helt uhørt.

Endnu en gang markerer socialdemokraterne sig på en måde, der virker uhensigtsmæssig, hvis man vil ”til fadet” i politik.

Rosen er rød min ven, blå er forglem mig ej, sang Bjørn Tidemann en gang, og mon socialdemokraterne i Esbjerg ikke lige skulle ”tygge” på den, hvis man ikke vil sende stemmer over i den blå lejr.