Tekst og foto Hasse Jørgensen. Søndag den 4. november.

41 indsamlere var denne søndag på gaden for at samle penge ind til Dansk Flygtningehjælp, og resultatet blev 30.545 kroner. Og i betragtning af antallet af indsamlere, der var ude, var lederen Lena Fack tilfreds med beløbet.

Dansk Flygtningehjælp i Ribe havde allieret sig med Sydvestjysk Brandvæsen og lånt brandstationens køkken og undervisningslokale til formålet.

Lørdag blev der pakket indsamlingsmateriale til de 41 indsamlere, og søndag blev indsamlingsbøsser afleveret på brandstationen og talt op.

De, der stod for indsamlingen og optællingen blev suppleret af medlemmer af Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppen-Ribe, og flere havde sponsoreret varer til ind indsamlingen. Rema 1000 på Nørremarken gav således småkagerne til brandvæsnets kaffe, mens brugsen i Vilslev gav slik og frugt.

Vi har i øvrigt lovet af bringe Lena Fack’s mailadresse, da den har været gengivet forkert i pressen. Adressen er: lenafackk@gmail.com