Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 20. juni 2022

Politiet anholdt søndag aften klokken 23.40 en 41-årig mand i det centrale Ribe.

Det viste sig, at manden var beruset og opførte sig truende mod en beboer i en ejendom i det centrale Ribe.

Manden er sigtet for trusler på livet og nægter sig skyldig. Han er efterfølgende blevet løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør, men sigtelsen er opretholdt, oplyser politiet.

Flere vidner til episoden fortæller, at politiet mødte talstærkt op, og et par personer, hvis navne er redaktionen bekendt, blev bedt om at gå en anden vej end den planlagte, da politiet ledte efter spor i gaden.

Annonce