Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 3. juli 2026

Hvor der før blev solgt fødevarer og foderstoffer, er det i dag 31 medlemmer af Ribe Bueskyttelaug, der fylder lokalerne.

Stedet er den nu nedlagte brugsforening i Vilslev, som lokale investorer købte og nu lejer ud til bueskyttelauget, der har fået optimale forhold i de tidligere lagerlokaler til både træningsbaner og klublokale. Men ikke nok med det. Der er også blevet plads til uden dørs baner, hvor der både skydes mod skive og livagtige dyr, der dog er fremstillet i skum.

På onsdag den 5. august holder bueskyttelauget åbent hus fr klokken 15 til 18, og her vil alle interesserede dels kunne høre om byeskyttesporten og dels selv prøve at sende pile afsted mod skiven.

Og det er en sport for alle, forklarer talsmand for bueskyttelauget, Dan Høj. Han fortæller at foreningen har medlemmer lige fra seks til 80 år.

– Og det kræver ikke nogen særlig fysisk form. Man går frem og tilbage mellem stedet, hvor man skyder, og skiven, og det foregår i ens eget tempo. Når man blot har armene med og kan spænde buen, er det fint. Til gengæld skærper det at skyde med bue og pil koncentrationsevnen, lyder det fra Dan Høj.

Hvis man har lyst til at prøve en bue, kan man bare møde op i foreningen. Her kan man de første gange låne både bue og pil, så man behøver ikke at investere noget, før man er sikker på, at det er en sport for én. Og har man lyst til at blive ved, kan en bue og et sæt pile erhverves for et par tusinder kroner. Men det fås også dyrere.

Det at skyde med bue er ikke bare at tage en bue. Der skydes med fem forskellige slags, som hver især har sit kendetegn. Det er lige fra trælangbue, glasfiberlangbue, recurvebue med og uden sigte samt cumpoundbue. Alle har deres egne egenskaber og særkender.

Skyder man med bue og pil kan man gøre det for hygges skyld, eller man kan deltage i de konkurrencer, der findes rundt omkring. Som seks til otte medlemmer af lauget gør.

En af dem er Jan Larsen, der har været med siden bueskyttelauget blev startet i 1991 i den nu nedlagte Hviding Gamle Skole.

– Tyskerne er rigtig gode til at lave nogle virkelig sjove konkurrencer, og dem deltager vi gerne i, fortæller Jan.

Hvor lang kører i så?

– Vi har sat en grænse på 200 kilometer, for ellers kunne vi blive ved med at køre, griner Jan.

Men også Ribe Bueskyttelaug laver konkurrencer for medlemmerne både i Vilslev og på andre destinationer.

Et af klubbens unge talenter, Louise Gammelgaard

Dan med en langbue af træ

Nybegyndere kan sagtens låne pile og buer i klubben

Udendørs er der tro kopier af levende dyr lavet i skumplast. At dømme efter træfferne var Mikkel her for længst afgået ved døden.