Tekst Hasse Jørgensen, søndag den 22. december
Den 31-årige psykisk syge mand, der tidligere blev efterlyst af politiet, er fundet i god behold.
Manden er fundet i Kerteminde, og han har formentlig taget toget til det fynske.
På Twitter fortæller politiet, at manden er fundet, og samtidig rettes der en tak til alle de mennesker, der har henvendt sig til politiet med oplysninger. Borgere, presse og familien har været til stor hjælp i eftersøgningen, skriver politiet.
Manden var sidst se fredag morgen, da han forlod sit hjem i Ribe. Han er stærkt afhængig af sin medicin, og politiet var derfor stærkt bekymret for, om manden kunne klare sig selv.









































































