Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
3. juni 2020.

  1. juli åbner Nørremarkens EL Service sin nye butik i Kvickly Ribe

– Vi håber, at kunne være tilstede i Kvickly fra omkring midt juni, hvor kunder kan kontakte Henrik Sørensen og Jørn Bechmann, der så vil give dem alt den hjælp de kan. Men åbningsdagen bliver fredag den 3. juli fortæller Flemming Aaskov, der ejer Nørremarkens El-service.

Store kundeskærme skal vise kunderne kædens store varelager
I butikken opsættes El-salg’s store kundeskærm, hvor man har adgang til hele EL-Salg-kædens enorme varelager, som kan skaffes hjem i løbet af få dage. Dermed får de handlende fordelene fra nethandlen, samtidig med at de får kompetent rådgivning og mulighed for levering og installering.

El-Salg er ikke lukket
El-salg på Industrivej er er ikke lukket, men der er ikke nogen fysisk butik længere. Kunderne kan stadig blive betjent, og er altid velkommen til at ringe på El-Salg’s tlf. nr. 88 38 35 94 eller direkte til os på 75 42 14 11.

Erfarne folk
Flemming Aaskov har drevet Nørremarkens El-Service på Industrivej i Ribe siden 2007. Virksomheden har mest lavet el-opgaver for det lokale erhvervsliv, så det at sælge forbrugerelektronik og hårde hvidevarer er relativt nyt for ham.

Flemming Aaskov har dog allieret sig med nogle erfarne folk til at passe den nye shop-in-shop i Kvickly.

Kendte folk skal betjene kunderne
– Jørn Bechmann fra Ribe EL-Salg og Henrik Sørensen, der har været ansat hos mig i mange år, har sagt ja til at være i butikken. Jørn og Henrik repræsenterer tilsammen en menneskealders erfaring inden for forbrugerelektronik, så vi kan ikke sætte et mere kvalificeret hold, siger Flemming Aaskov.

Butikken skulle være åbnet i starten af juni, men som så mange butikker har corona smitten også her været skyld i forsinkelser af de fysiske rammer i butikken, fortæller Flemming Aaskov, der glæder sig til at byde kunderne indenfor i den nye butik i Kvickly.