Tekst og foto: Renè Jørgensen
31. oktober 2020.
Ny bog fra Torben Bramming blev i dag sendt på markedet.
En lettere overskyet lørdag formiddag -i Halloweenens tegn – var dagen for signering af Torben Brammings nye bog i butikken Bog & Idé i byens gågade. Fra klokken elleve sad Torben Bramming klar i butikken til at signere bogen. Bogen bringer en del farvefotos fra byen. Alle fotos er taget af Folmer Iversen, der også var med ved bordet, når kunderne ønskede bogen signeret.
Den første bog om hekse
” Samme eftermiddag kunne jeg på Ryk Inds facebookside læse at der var to drenge, som med nød og næppe var blevet reddet fra druknedøden i Ribe å”, skriver forfatteren i et af de sidste kapitler i den første bog i serien ”Hver by har sin heks” – Overnaturlige historie fra Ribe 1”.
Bogen ”Hver by har sin heks” er solgt i næsten 500 eksemplarer.
8 gysere med overnaturligt indhold
Den nye bog er en opfølgning om livet i byen, og bogen har fået titlen ”Pesten – Overnaturlige historier fra Ribe 2”. Historierne forgår i nutiden, men hændelserne er fiktive, men inspireret af dokumentation fra Ribes gamle historie. Bogen består af otte gysere med overnaturligt indhold. Plottet et hentet fra breve, dokumenter, bøger og beskrivelser fra Ribes 1000-årige historie. I bogen indgår fortællinger om Elverfolk, Ribe, overnaturlig, stormflod, Riberhus, underjordiske, Pest.
Bogens hovedperson er tilflytter til byen
Vi kan her røbe, at, bogens hovedperson er tilflytter til byen sammen med sin kone. De bosætter sig i Nørrelundparken på Farupvej. Begge er førtidspensionister og havde et ønske om at flytte vestpå.
Manden oplever hurtigt, at Ribe ikke er helt så hyggelig, som han havde ventet. Tilflytterne kommer ud for en række overnaturlige hændelser.
Historierne er en blanding af fiktion og virkelige hændelser, og på den måde har Torben Bramming skabt sit helt eget univers – og sin egen originale måde at fortælle historierne på.
Forfatteren Torben Bramming er født i Ribe
Forfatteren Torben Bramming er født og opvokset i Ribe og har gennem 15 år været sognepræst i Domkirken og Seem, samt gennem 17 år været leder af Taarnborg, Brorsons gamle bispegård. Han har skrevet flere historiske værker med tilknytning til kirkehistorie og teologi, skriver forlaget SAXO om Torben Bramming.
Glæde for tilflyttere
Jørn Martin – tilflytter til Ribe – sikrede sig et signeret eksemplar af Torben Brammings nye bog, Bogen er en gave til fruen.
– Vi glæder os til at læse bogen, som giver os et godt indblik i Ribe som by, lyder det fra pensionisten, der gerne tager del i livet i Ribe.
Tilflytteren lærer en del ved at læse bogen. – Vi har alle Torben Brammings bøger, og de er velskrevne, fortæller Jørn Martin.
Butiksejer Lars Abrahmsen kan da også fortælle om interesse for bogen.
– Da kunderne erfarede, at der ville blive udgivet en ny bog af Torben Bramming, var interessen vakt. Mange kom ind i butikken for at spørge til, hvornår den ville blive udegivet

- Tillykke med bogen, lød det fra en af de første kunder, der lige skulle have en autograf skrevet i bogen
- Jørn Martin skulle også have en autograf. Bogen er en gave til fruen











































































