Tekst & Foto Johnny Tauman
22. juli 2020

Endelig vil mange i Roager-Spandet sikkert tænke – FESTIVAL – men tanken om det aflyste KVIK 70 jubilæum. Lørdag d. 8. august åbner festpladsen og en halv time senere, er der gang i festen.
For blot 25,- kr i entré får man adgang til et alsidigt program, der selvfølgelig opfylder Covid-19-retningslinjerne. Se blot her:

13:30 – 14:30 Flashback
14:45 – 15:45 LasseShow (for børn)
15:45 – 17:00 Hard Rock
18:00 – 19:30 Roots in Suits
20:00 – 22:00 Havnens Fristelser

Kun 275 billetter

Billetsalget er startet på linket: kvik70.dk – og overvej ikke for længe, i det der er kun sælges 275 billetter til den ”siddende festival”.
Festudvalget – Flemming Aaskov, Bodil Eriksen, Preben Grosmann, Lars Schneider og Jan Sørensen – har haft travlt med forberedelserne til FESTIVALEN, der foregår på Festpladsen ved Idræts- og Kulturhuset.

Mad og hoppeborge

– Tag tøj på efter vejret, så bliver det helt sikkert en fantastisk oplevelse, siger Jan Sørensen, som lover, at der er tilstrækkelig med mad til salg under hele arrangementet. Der er sørget for hoppeborge til børnene.