Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, tirsdag den 16. juni 2026

26 medlemmer af Venskabsbyforeningen i Ribe har haft en spændende tur til Ribes venskabsby, Ratzeburg, hvor deltagerne bl.a. var med i den store, lokale festival AHOI. Men i løbet af besøget blev der også lejlighed til at se hendes kongelige højhed dronning Margrethes antependium (alterforhæng. Red.) i St. Petri Kirke.

– Det var en fantastisk tur med masser af gode oplevelser, fortæller Anni Møller Kristensen fra Venskabsbyforeningen.

Turen varede fra tidlig morgen fredag den 12. juni til søndag den 14. juni først på aftenen, og der var mange, spændende programpunkter indlagt.

Selve AHOI-festivalen bød på masser af musik, sang dans og boder på Torvet, og hele øen, hvor den gamle del af byen ligger, var i festival-stemning.

Ratzeburg har omkring 14.000 indbyggere og er administrationsby for amtskredsen Lauenborg. Byen ligger omkring 20 km. syd for Lybæk, og den gamle bydel ligger på en ø i Ratzeburg See.

Deltagerne fra Ribe fik både rundvisning i byen og i domkirken samt en sejltur på søen inden turen søndag gik hjem igen.

Under linjerne her kan du se flere billeder fra den spændende tur.

Dronning Ingrids alterforhæng