Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 29. juni

En 26-årig ung mand er ved retten i Odense varetægtsfængslet i fire uger sigtet for uagtsomt manddrab, spirituskørsel, kørsel med for høj hastighed og for at stikke af fra ulykken.

Den 26-årige var fører af bilen, der ramte den bil, hvori Inge Hoppe, Ribe, og to af hendes familiemedlemmer befandt sig. Det blev alle tre dræbt som følge af ulykken, der skete tæt ved Bogense..

Den unge mand kørte op bag i bilen med de tre dræbte. Bilen blev slynget ind på en mark, hvor den trillede rundt.

Den 26-årige nægter uagtsomt manddrab men erkendte at have kørt for stærkt. Han mente, han havde drukket tre til fire øl før kørslen. En kammerat, der sad i bilen, og som blev lettere kvæstet, mente, at de havde drukket otte til ni øl før turen.

Selv mente den 26-årige, at han kørte mellem 120 og 130 kilometer i timen på ulykkestidspunktet, mens kammeraten anslog farten til et sted mellem 140 og 150 km/t.

Den 26-årige forlod ulykkesstedet, og han forklarede det med, at han var chokeret.