Tekst Hasse Jørgensen, foto Region Syddanmark, tirsdag den 7. oktober 2025

Når vælgerne i Region Syddanmark tirsdag den 18. november 2025 står i stemmeboksen med den gule stemmeseddel til regionalvalget, kan de vælge mellem 258 kandidater fordelt på 14 partier og lister.

Blandt dem er den nye liste fra Esbjerg Kommune, nemlig Borgerlig Fornuft E, som er dannet af byrådsmedlem i Esbjerg, Sabrina Bech Bartholin. Hun blev valgt ind i regionsrådet for Dansk Folkeparti, men intern strid og en eksklusion fra partiet har bevirket, at Bartholin har lavet sin egen liste.

Som følge af sundhedsreformen er antallet af regionsrådsmedlemmer reduceret fra 41 til 31 i det regionsråd, der tiltræder 1. januar 2026. De syddanske vælgere skal altså sammensætte et regionsråd med 31 medlemmer.

Følgende partier og lister stiller op til regionalvalget i Region Syddanmark – antallet af kandidater er angivet efter parti-/listenavnet:

  1. Socialdemokratiet: 22. B. Radikale Venstre: 17. C. Det Konservative Folkeparti: 19. E. Borgerlig Fornuft: 4. F. SF – Socialistisk Folkeparti: 17. I. Liberal Alliance: 11. K. Kristen Demokraterne: 16. M. Moderaterne: 27. O. Dansk Folkeparti: 31. R. Kommunistisk Parti: 6. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti: 35. Æ: Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg: 25. Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne: 18. Å. Alternativet: 10

Samlet set stiller 12 flere kandidater op sammenlignet med valget i 2021, mens antallet af lister er faldet med 4.

På 11 af de 14 lister er kandidaterne sideordnet opstillede. På tre lister, Kristen Demokraterne, Kommunistisk Parti og Enhedslisten – De Rød-Grønne, er kandidaterne opstillet efter partiliste.

Der er anmeldt følgende valgforbund:

Valgforbund mellem SF – Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten – De Rød-Grønne

Valgforbund mellem Socialdemokratiet og Moderaterne

Valgforbund mellem Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Valgforbund mellem KristenDemokraterne og Alternativet

Valgforbund mellem Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarks Liberale Parti, Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg og Borgerlig Fornuft

Se den samlede liste over alle godkendte kandidatlister og kandidater (PDF) her.

Kandidatfortegnelse RV2025 Region Syddanmark 06-10-2025