Tekst & Foto: Johnny Tauman
10. juni 2023
– Vi kunne have solgt dobbelt så mange lodder, fortæller halinspektør Erik Knudsen, da han efter at have taget nogle omgange med trækvogn rundt på ruten i Tour de Aage iført badesandaler. På turen uddelte han sammen med pigerne Anna Laura, Mia og Lærke (fra 5.A) en masse sponserede gaver til tilskuere – og især på Rolighedsvej, var der mange, der sad i solen og nød løbet. Kongeåhallen havde valgt at satse på de unge – og Andreas og Emil (fra 5.B) vandt suverænt årets Tour de Aage med mere end 20 omgange. Præmien var slikposer samt højtalere.

Emil og Andreas lagde sig i spidsen fra løbets start – og vandt suverænt årets Tour de Aage
Flot overskud
Årets Tour de Aage havde samlet 250-300 tilskuere, hvor mange havde taget ophold ved og over for Gredstedbro Hotel, hvor der blev hygget med vand, øl og ristede pølser. Sidste års overskud på 100.000 kr. til Håndboldklubben, Fodboldklubben, Gymnastikforeningen og Borgerforeningen blev tangeret – og når den endelige opgørelse foreligger, vil der muligvis være mere.
En uges forberedelse
Kongeåhallens Cafeteria har brugt en uge på at klargøre sit bidrag til Tour de Aage – og målet var at øge sidste års overskud på 35.000 kr i 2022 – og det lykkedes!
– Vi kan bidrage med 38.700 kr, lyder det med et smil fra Erik Knudsen. På festpladsen kunne man se Marieta-indsamlingen med 27.850 kr.
“Storm P”-cyklen virker endnu
”Smeden fra Vilslev” – Ejnar Nielsen – gav den igen fuld gas med sit musikanlæg rundt på ruten, hvor han fandt to gange to friske fyre til at træde i pedalerne på sin Storm P cykel med lav gearing.
– Det er ved at være en gammel sag, fortæller Ejnar, der lavede cyklen i forbindelse med indvielsen af cykelstien fra Vilslev til Gredstedbro efter lukningen af Kongeådal Skole.
Knallerter kørte en runde
I løbet deltog ud over de 7 cykelhold også en omgang med knallertklubben Mighty Cocks, der har 15 medlemmer med et nyt klubhus på Blomstergangen.
De unge dyrker lokalsport
Det unge hold fra Kongeåhallens Cafeteria er alle aktive i den lokale sport. Andreas dyrker gymnastik, Emil satser på løb og fodbold (det sidste i Bramming, da der ikke er hold i Gredstedbro). Pigerne Lærke, Mia og Anna Laura har interesse for håndboldsporten – for tiden har fodbold dog første prioritet for Lærke.
Ejnar skruede op
Der var fest på ruten, når Ejnar kom forbi – over for Sognehuset sad en række unge og fulgte med.
Tryk på linket: