Tekst & Foto Johnny Tauman
24. maj 2020
Første kapitel af 3
– I Villys køkken er kaffen altid klar, og der er en kommen og gåen. Det er sikkert ikke småting, han har lagt øre til ved sit køkkenbord; men ALDRIG har jeg hørt ham fortælle mig noget om den, der lige gik, eller dem der var på besøg i sidste uge. Han er jordens mest loyale menneske, lyder det fra Elsebeth Helle, som RYK IND RIBE har fået til at grave nogle småhistorier frem om sin gode ven.
Trak piger i fletninger
Det handler om Villy Lønne, Farup, der allerede som elev i 1. klasse på Farup Skole trak pigerne i deres fletninger og fik dem til at tude. Han var en rigtig dreng med smil om læben – og ikke så lidt fræk, lyder det fra Helle, som netop via sine lange lyse fletninger fik sin første kontakt med ham.
Kaffen er serveret
Kaffen er brygget og hældt op. Villy er forberedt på en række spørgsmål, som han har modtaget på sin uundværlige computer. Den står placeret, så han i småpauser kan kikke ud på en imponerende og spændende anlagt have.
-
- Fra sin arbejdsplads ved pc´en kunne Villy se sin flotte have
-
- Elsebeth Helle har med sine mange fortællinger og historier fra skoletiden – samt et nært venskab med Villy været med til at skabe beretningen om en unik person.
-
- Der blev brugt mange, mange timer på at registrere bygninger i Farup Kommune
Lærer “nusse-Hansen”
– I skolen havde jeg i starten ”nusse-Hansen”, lyder det bramfrit med et stort smil. Jo, vi kom i gang med minderne om en skoletid, hvor øgenavne til lærere var almindeligt. ”Nusse” fik førstelærer Viggo Hansen alene ud fra han hjemstavns by: Nustrup.
Gymnastik og regning
Villy fortæller om lærer Asger Laurberg – en god lærer – og fru Meyer, som også underviste på Kærbøl Skole – en af de tre skoler i Farup Kommune. På spørgsmålet om, hvad der var bedst i skolen, kommer der bestemt og uden tøven: Gymnastik og regning. Han løfter dog sløret om, at han og sidekammeraten kun løste hver andet stykke hver – og dermed nåede alle stykker hurtigt, men havde så de samme fejl.
Drillerier og “frække ord”
Villy fik kun 7 års skolegang – en skoletid indeholdende en del sjov og ballade. Elsebeth Helle kan her løfte nogle af historierne med Villy, som hun havde et godt øje til. Når det drejede sig om fangeleg – drenge efter pigerne – så løb hun bevidst langsomt, når Villy var fanger.
Hun var også benovet over Villy og drengevennerne, som satte nyankomne lærere og vikarer skakmat med drillerier og ”frække ord”.
Munden blev vasket
– En gang blev Villy slæbt hen til den lange porcelænskumme på gangen ud for klasseværelserne. Over denne vask var der et antal vandhaner, og ligeledes fastgjort 3-4 sæbedispensere med datidens ulækre grønne sæbe, der lugtede grimt, lyder det som optakt til noget af en behandling.
Den kvindelige lærerinde havde grebet fat i Villys arm, og råbte ophidset, at nu skulle han have skyllet munden for grimme ord.
Modvilligt måtte Villy åbne munden, medens hun tappede sæbe ud i den frie hånd.
Derefter blev den flydende sæbe hældt ind i munden på ham, der dog hurtigt blev skyllet efter med noget vand. Og så sagde han noget i retning af – Ha ! det smagte ikke en gang grimt.
Grinende forlod Villy gangen og gik ud på legepladsen.
1- 0 til Villy- tænkte jeg, der heller ikke kunne lide lærerinden. Villy var ingen tude prins, lyder det fra Elsebeth Helle.
Farup Centralskole før nedrivningen
Tre skoler blev til en
Farup havde i mange år tre skoler – Kærbøl Mark Skole, Kærbøl Skole og Hillerup Skole, ind til man besluttede at bygge en helt ny centralskole i Farup. I byggeperioden gik Villy og kammeraterne i skole i Hillerup Skole, hvor de havde 2 lokaler samt et omklædningsrum til rådighed.
Kommune uden ansatte
– Jeg gik i øvrigt i skole fra 1961 til 1966, fortæller Villy, der sammen med familien flyttede ind på gården i Farup i 1954 (købt i 1953). Farup Kommune fortsatte til kommunalreformen i 1970 som selvstændig kommune med kontor uden ansatte på skolen – al arbejdet blev løst af sognerådet.
Den gamle Købmandsgård på Hillerupvej – tidligere med kongelig bevilling til kro og høkerhandel.
Butik stank af petroleum
Der var en del handel i Farup på den tid, hvor der både fra bager, brugsforening og en høkerhandel på købmandsgården. Hos sidstnævnte – Lauridsens – kunne man købe petroleum fra en stander lige inden for døren. – Hele butikken stank af petroleum, for der blev jo spildt lidt, klukker Villy. Det var en pumpe magen til dem, man tankede knallerter ved.
