Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 26. juni 2026
238 glade og forventningsfulde unge mennesker fik fredag formiddag i bagende varme deres eksamensbeviser for veloverstået studentereksamen fra Ribe katedralskole. Og rektor Kristian Bennike kunne fortælle, at 240 nye elever starter efter sommerferien.
Traditionen tro blev dimissionsfesten holdt i skolens gård, der var fyldt med pårørende og tidligere studenter. Af dem var der 17, der havde 70 års jubilæum og 17, der fik studenterhuen for 65 år siden. Tidligere rektor ved Ribe Katedralskole, Bent Karstensen, der afløstes af Kristian Bennike ved pensioneringen, var også mødt op til studenterfesten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bent Karsdal med stråhat sad på første række.
Dimissionen er en af skolens meget gamle traditioner, og den tradition blev også gennemført i år.
Der var fællessang, musikalske indslag ved skolens kor, der var overrækkelse af eksamensbeviser til hver enkelt student, og der var tale ved to af skolens studenter, Emilie Horne Jepsen (klassisk student) og Molise Juul Søndergaard (htx), der i deres taler gav udtryk for glæde ved at have gået på skolen.
Rektor startede sin tale til studenterne med at markere, at han ikke alene kan undervise i musik men også kan synge (mere om det senere).
Efter den traditionelle fotografering, kunne de nybagte studenter tage på de lige så traditionelle køreture rundt i byen, mens Ripenser Samfundet holdt reception for jubilarerne.

Emilie og Molise holdt tale på studenternes vegne

– og så var der overrækkelse af eksamensbeviser







































































