Ved byporten
Når man skulle gennem Ribe i de gode, gamle dage, skulle man køre igennem to porte, der stod for hver ende af hovedgaden. Portene var høje, og i de små lejligheder ovenover portene boede portvagterne med deres koner. Selv om det var små lejligheder, var der plads til, at nisserne også kunne bo der.
I Nørreport boede Lumba med sin kone og datter, og ved Sønderport boede Kaftan med sin kone og to skrækkelige nysgerrige nissedrenge. Hver gang en vogn rumlede op mod porten, måtte de ned og se efter, hvem der kom. Da de blev større, behøvede de ikke at gå ned, for de kunne høre på travet, hvis heste der trampede.
Portnerne skulle sørge for, at der var spændt en kæde for porten, så alle hestevogne gjorde holdt og betalte lidt for at få lov til at køre til torvs med grønsager og andre varer til ripensernes middagsmad. Desværre kunne der også ske det, at der kom ufredsfolk, som ville ind i byen, og sådan nogen skal man vare sig for.
De to nysgerrige drenge sad en formiddag på bænken udenfor Sønderport, da en vandringsmand kom spadserende. Han nikkede venligt og hilste pænt på portneren. Han skulle lige til at gå gennem porten, da portneren spurgte:
– Nå, hvor kommer du så fra?
Manden blev stram i masken og svarede lidt vredt:
– Det rager ikke dig!
Han bankede sin lange kæp i jorden og gik rask videre.
– Sikke en kanalje, sagde Kaftan og så til sine drenge: Kan I ikke løbe lidt efter ham og se, hvad han bestiller i byen?
Jo, det var en fin leg, syntes de to, så de lod som om de havde et helt andet ærinde og slentrede efter manden. Enhver, som så nissedrengene ville tro, at det var tilfældige skygger på gaden. Sådan færdes nisser, når de vil skjule sig for mennesker.
Manden gik frem ad gaden, og da han kom til en kro, gik han ind og bad om et krus godt øl. Han gav sig god tid i krostuen og faldt i snak med kromutter. Han spurgte forsigtigt om, hvornår der skulle være marked og var i det hele taget interesseret i at høre om byen. Da krokonen til gengæld ville vide lidt om manden, var det tydeligt, at han bandt hende en historie på ærmet.
– Han er en luskesak, sagde drengene til hinanden.
—
Den ubehagelige mand var virkelig ikke til at stole på. Portnernissens to drenge fulgte ham som skygger hele eftermiddagen. Da det blev aften, krøb han ind i halmen i en lade, hvor han overnattede.
Drengene gik hjem til Sønderport, men tidligt næste morgen var de på pletten. De fulgte manden, som købte et får af en bonde på Torvet, og inden han fik fåret drevet ud ad Nørreport, stjal han en flot tepotte af sølv, som Madam Weiss på Weiss´ Stue havde pudset og vasket og stillet til tørre i solen på en hvid dug i sit vindue. Manden tog bare og pakkede potten ind i dugen, stak den ind under sin frakke og gik roligt videre med sit får.
– Det var dog det frækkeste, sagde drengene til hinanden. Det skal han ikke slippe godt fra.
Tyveriet blev snart opdaget, og der blev en uro og jammer på Torvet.
Byfogden blev tilkaldt, og han gav snarrådigt ordre til, at alle der ville gennem portene, skulle undersøges, så tyven ikke skulle slippe ud af byen med den kostbare tepotte.
Manden trak imens roligt sit får op i laden, hvor han havde sovet og bandt sit tyvegods fast under maven på dyret, stoppede den godt op i alt det uldne, og så drev han ad gaden ud til Nørreport.
Drengene var lige i hælene på ham. De løb op og fik alarmeret Lumbas datter, som fik en lys og fremragende ide.
I porten blev der kø. De rejsende måtte vente på, at alle blev kigget godt efter af portneren, som havde fået hjælp af en vægter med en spids og grim morgenstjerne i hånden.
Mens køen af folk ventede, listede Lumas pige og og drengene hen til fåret, kravlede ind under maven på det og lagde en jernkugle ned i tepotten, og da manden kom frem med fåret til undersøgelse, kunne portneren og vægteren straks høre en mystisk skraldren, hver gang fåret tog et skridt.
De undersøgte det uskyldige dyr, og tyven blev afsløret. Han kom i fængsel, og hvad der siden skete, kan du nok selv regne ud.
Kaftan og Lumba var stolte af børnene, som fik æbleskiver til aften som belønning for deres vakse optræden.
Takket være nisserne fik Madam Weiss sin sølv-tepotte igen. Fåret, som manden havde købt, blev taget fra ham og solgt på næste markedsdag. Vægterne og portnerne delte de penge, der kom i kassen for dyret.
