Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 24. januar 2024

Det var ikke uden grund, at Ribes lille spillested, Termansens, fra årets start lovede et 2024program udover det sædvanlige. Efter en hæsblæsende weekend med både Bookstore Session, Kathrine Windfeld Kvartet og en releasekoncert for Gunde On Garner, bydes der nu indenfor til en aften med engelske Emma Rawicz og hendes danske band. Det er sjældent, at Rawicz besøger Danmark, så nu er der en enestående mulighed for at opleve det kun 21-årige saxofonfænomen.

Det er de tre etablerede jazzmusikere Morten Hæsum, Morten Haxholm og William Larsson (The Viridian Trio), der har inviteret Rawicz til Danmark til en ekspressiv jazzfest.

Til koncerten spilles musik af Rawicz selv, kontrabassist Morten Haxholm samt udvalgte jazzstandarder. Det bliver et herligt mix af afrocubanske rytmer, swingende moderne jazz, skæve melodier og funky grooves.

Rawicz beskrives som “ et iøjnefaldende nyt talent” (Jamie Cullum – BBC Radio 2), “et fænomen man skal holde øje med” (Jazzwise) og “en fremtidig stjerne” (London Jazz News). På Termansens glæder sig til endnu engang at præsentere publikum for en aften ud over det sædvanlige.

Line-up: Emma Rawicz – Saxofon, William Larsson – Klaver, Morten Hæsum – Trommer og Morten Haxholm – Kontrabas

Billetter kan købes her