Kejser Otto får bjørnen

Mishkas følgesvende fik en aftale med kejserenes hof, så overrækkelsen af den store bamse kunne finde sted. Samtidig fik Lob og Bimse indbydelse til at besøge nisserne i det kejserlige slot.
De pudsede træskoene, friserede skægget og listede ind i det fine slot, som lå midt inde i den store tyske by Berlin.Det var nemt nok at finde ind i slottet. Men da de var kommet ind, blev de noget forvirrede, for der boede nissefamilier i mange værelser rundt omkring. Kejserens slot var nemlig bygget omtrent ligesom Riberhus med trapper, gange, krinkelkroge, nicher og mærkelige rum oppe og nede.
Mens de søgte efter den familie, der havde indbudt dem, kom en ældre nissekone frem og sagde:
– Det er da vist Jer, der stod ude ved floden, som vi vinkede til forleden dag, da vi var på udflugt?
– Åh, ja, hvor var det en flot båd, og hvor er kejseren dog fornem, svarede Lobo.
– Ja, såmænd, sådan går tiden for os kejserlige nisser. Vi skiftes til at tage med på udflugt og til at komme ind i tronsalen og se kejseren regere.
– Er Kejser Otto da altid hjemme?
– Nej. Han har den slemme uvane at gå i krig og kommandere med sine soldater, så de skyder med kanoner og laver en gruelig støj. Når han er ude, er det kun de modigste, der tør følge ham, – foruden generalerne naturligvis.
– Uha, det lyder fælt. Er det meget larm på slottet her i Berlin?
– Næ, vi har det ellers fredeligt.
– Vi kommer med en gave til kejseren, en bjørn.
– Nej se dog. Det bliver han glad for. Vi er ved at lave en zoologisk have, hvor man skal kunne se, hvorledes alle verdens dyr ser ud.
– Det er derfor vi kommer. Vi har en stor bjørn med til kejseren, Mishka hedder han.
– Er han tam?
– Man kan stole på ham. Vil I tage Jer af ham, når vi rejser hjem?
– Det kan I være vis på.

De to danske nisser fik alt at se på kejserslottet i Berlin. Tronsalen med al dens pragt og guldtronen midt i. Så rig var den danske konge alligevel ikke.
—

Nu går man jo ikke bare hen til en kejser og stikker ham en rebende i hånden og siger: – Vær så god, her har du en bjørn. Næ, der skal anderledes festlighed til. Lobo og Bimse aftalte med de kejserlige nisser, at de sammen ville dekorere en af slottets sale, hvor bjørnen skulle overrækkes.
En aften drog de sammen ned i slotshaven, hvor der i den fjerneste ende groede nogle kønne grantræer, som de fældede. Så blev træerne sat på fod, ligesom du har set, at juletræer bliver sat på fod, og træerne blev stillet ind i salen, uden at noget menneske opdagede det.
Den følgende morgen, da de danske soldater kom ind i salen med Mishka, blev de lige så overraskede som slottets egne tjenere. Salen var som en skov. Kejser Otto trådte ind til lyden af trompeter, alle bukkede og Mishka luntede tilfreds frem mellem træerne, som om den lige kom ud fra skoven.

Kejser Otto var henrykt!
– Det er den herligste gave, jeg har fået nogensinde, råbte han.
Der blev givet ordre til, at Mishka skulle have lammesteg og de danske soldater skulle have en guldmedalje hver.
Og så skal du vide, at Kejser Otto bestemte, at salen skulle dekoreres med grantræer hvert år til jul. På den måde blev juletræet til.
—

Mishka fik et stort bur i den kejserlige zoologiske have. Det tyske hof var enormt stolt af den flotte bjørn, og det blev bestemt, at den skulle males i byens våbenskjold. Der sidder den endnu, og det kan du selv rejse ned til Berlin og forvisse dig om.
Det var med sindsro, at Lobo og Bimse lagde sig bag soldaternes heste og lod sig ride hjem igen.