Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, lørdag den 1. november 2025
Han er 19 år. Studerende på Ribe Katedralskole. Handler lidt med biler. Født og opvokset i Ribe. Yngste kandidat i Esbjerg Kommune ved kommunalvalget den 18. november. Han finansierer selv sin valgkamp. Navnet er Alexander Vasylyeva.
En ung mand, der på mange måder adskiller sig fra sine jævnaldrende.
Vi møder ham en stille eftermiddag på Cafe Sally i Ribe, hvor der lige bliver tid til en kop is kaffe i et ellers stramt program. Alexander Vasylyeva fortæller gerne om sine ambitioner og sit liv.
Han fortæller, at han til sommer bliver færdig som student og at han er glad for, at skolen har vist sig forstående og også givet plads til, at han kunne bruge tid på kandidaturet til byrådet: – Vi har en god rektor i Kr. Bennike, der er god til at give os plads. Skolen synes, det er fint, der er unge, der stiller op.
– Du siger, at du selv har finansieret sin valgkamp med plakater, flyers og hvad der ellers hører til?
– Jeg har altid været godt til det med penge. Det startede, da jeg blev opvasker i Ribe Fritidscenter og sparede op. Så begyndte jeg at købe aktier. Det gik faktisk godt, til en vis Trump stillede op til præsidentvalget i USA. Jeg håbede ikke, han blev valgt, men jeg frygtede det, og jeg solgte alle mine aktier. Det var klogt.
– Så begyndte jeg at handle lidt med biler. Jeg købte en Fiat 500 i Tyskland og satte den i stand og solgte den.
– Hvor har du erfaringen til biler fra?
– Min far er mekaniker, og han hjælper mig med det, jeg ikke ved.
– Hvor står du med det?
– Hjemme hos mine forældre. Min mor syntes ikke al tid, det var en god ide, men min far bakkede mig op, og min mor accepterer det, selv om det fylder lidt.
– Hvorfor gik du ind i politik?
– Det er faktisk et godt spørgsmål. Det er ikke fordi, jeg er fra et hjem, hvor der blev snakket meget politik. Men min store broder er også med i politik, og jeg kom med i en gruppe, der hjalp Klaus Sandfeld op til folketingsvalget. Så blev jeg presset fra flere sider. Jeg snakkede med Anders Rohr Jørgensen, der er formand for Venstre i Ribe og en rigtig god støtte. Jeg ringede til Klaus og fortalte, at jeg gerne ville stille op, og ja, nu stiller jeg op.
– Jeg er opdraget med, at hvis man vil have noget eller ændre noget, må man lette numsen og selv gøre noget.
– Hvordan får du tid til det?
– Jeg må indrømme, der er nogle døgn, jeg ikke sover så meget, og det koster noget på privatlivet. Men jeg prøver at balancere det. Jeg har nogle gode venner og veninder, der forstår, at jeg ikke altid kan være med til ungdomsfester, men som sagt, prøver jeg at balancere det. Jeg skal også nyde gymnasietiden, mens den er her.
– Hvad så, når du er færdig med 3. g?
– Det ved jeg ikke. Hvis jeg bliver valgt i byrådet, kommer der til at gå meget tid med det. Når jeg er færdig på katedralskolen, vil jeg prøve at udvikle det med maskiner og biler, som jeg har gang i for tiden.
– Hvorfor stiller du op for Venstre?
– Min mor er fra Ukraine (Deraf efternavnet. Red). Hun er en stor grund til, at jeg blev liberal. Hun er fra 1980 og kan huske Sovjet. Det eneste, jeg har fået at vide hjemmefra var, at blev jeg socialist, måtte jeg flytte hjemmefra. Opdragelsen betyder meget. Man skal klare sig selv og ikke ligge nogen til last. Man må selv tage et ansvar. Ingen gør det for dig. Yderfløjs partierne er ikke noget for mig, lyder svaret.
– Hvad får du ud af det?
– Jeg lærer meget utroligt hurtigt på kort tid. Det at møde borgmestre og ministre er lidt atypisk for en i 3. g og ikke noget, jeg har prøvet før.
– Hvad brænder du for politisk?
– Børn og unge, lyder det prompte fra Alexander, og så kommer tilføjelsen: – Jeg havde selv en broget tid i folkeskolen men dog med dygtige og forstående lærere. Jeg synes, det kunne være spændende om folkeskolerne kunne fortsætte med frigørelsesprocessen, hvor folkeskolerne selv i højere grad kan bestemme. Der skal flere ressourcer til tolærerordning. Der skal flere fritidstilbud til unge. De skal have flere idræts- og fritidslokaliteter. Det er godt for forenings- og idrætslivet.
