En bjørnetjeneste
Når man gør nogen en bjørnetjeneste, betyder det, at man egentlig ville gøre noget godt, som alligevel ender skidt. Her skal du høre, hvordan det gik til, da Mishka en gang ville gøre Bimse en tjeneste. Nisserne blev rigtig gode venner med den store bamsebjørn. Den fik, hvad den kunne spise, og så havde den ingen grund til at være gnaven.
Om dagen lå den gerne i slotsgården i solskinnet og kiggede på, at børnene legede. Var det regnvejr, kunne det hænde, at nogen krøb ind til den i stalden og lagde sig i dens lune favn. Ingen var ræd for bjørnen.
Efterhånden blev bamsebjørnen meget glad for Bimse. Når han kom, fik han gerne et slik over hele ansigtet af den store bjørnetunge, og Bimse kunne lægge sig på maven af bjørnen, som lå helt stille for ikke at forstyrre ham.
Men nu må vi huske på, at det jo var en stald, bjørnen lå i. I stalde lugter der af ko, hest og får. Den slags lugte kan fluer rigtig godt lide. På varme dage var luften fuld af fluer.
En tidlig aften Bimse var inde hos Mishka, faldt han i søvn i halmen, og bjørnen lå ved siden af og kiggede kærligt på ham. Pludselig satte en stor flue sig på Bimses pande, og Mishka var straks opmærksom. Med sin bjørneforstand kunne hun nok se, at det måtte være irriterende for Bimse at blive krillet i ansigtet af en flue med seks ben, der kravler rundt i ens pande, så hun rejste sig forsigtigt og tog en stor våd sæk, der lå ved vandtruget, og så daskede hun sækken lige ned over Bimses ansigt.
Bimse, der lige drømte dejligt om øllebrød med flødeskum, vågnede med et vræl! Det havde ikke gjort ondt på ham, men han var blevet enormt forskrækket. Snart måtte han dog le, for Mishka stod og så særdeles betuttet ud. Hun var nok klar over, at hun var kommet uheldigt af sted.
Bimse tilgav snart sin ven, og siden da kalder man en uheldig udført tjeneste for en bjørnetjeneste.
