Tekst: Hans Jørgensen, søndag 20. maj

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag den 20. maj 2018 lidt over midnat en anmeldelse om voldtægt af en 17-årig pige på festpladsen ved den årlige tulipanfest i Ribe.

Politiet oplyser, at der søndag den 20. maj 2018 klokken 16.51 er anholdt en 35-årig mand fra Esbjerg-området, som er sigtet for voldtægten.

Voldtægten skulle angiveligt have fundet sted mellem klokken 23 og midnat lørdag aften, og kort tid efter henvendte pigen sig med en anmeldelse til politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke udtale sig yderligere af hensyn til efterforskningen.

Den 35-årige blev mandag varetægtsfængslet i 14 dage.