Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. oktober 2019.
Jobinformationsmøde hos politiet i Esbjerg
Mød os og få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten.
Kirkegade 76, 6700 Esbjerg mandag 11. november kl. 19.00 – 21.00
Kunne du tænke dig at forebygge kriminalitet? Vil du arbejde for et trygt og sikkert samfund? Og har du lyst til et job, hvor ikke to dage er ens?
Så kom til vores jobinformationsmøde og hør mere om politiets uddannelser og fremtidsmulighederne.
Forbered dig inden mødet ved at læse mere om job, uddannelser og adgangskravene til Politiskolen, så der bliver mere tid til en snak om den konkrete hverdag som politikadet og politibetjent.
Sådan tilmelder du dig: Send din tilmelding og dit fulde navn til koordinerende uddannelsesleder Christian Lindemann i en e-mail til cli006@politi.dk.
I tilmeldingen skal du skrive dit fulde navn, e-mail, fødselsdato og telefonnummer.
Du kan sagtes tilmelde flere personer – sørg bare for at skrive disse oplysninger for hver person i din e-mail.
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at sende en e-mail til Christian Lindemann, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet i Syd- og Sønderjylland.










































































