Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, søndag den 26. februar 2023

Gredstedbro Gymnastikforening markerer afslutningen på årets sæson med en stor forårsopvisning i Kongeåhallen. Den holdes lørdag den 11. marts, og der er lagt et omfattende program for dagen.

Starten går med indmarch klokken 10,20, og derefter går det slag i slag frem til afslutningen klokken 16.15.

Ud over gymnastikforeningens egne fem hold er der ikke færre end 11 hold med ude fra,

– Vi får bl.a. besøg af Agerskov ungdomsskole samt Aagaard efterskole og mange andre lokal og landsdelshold. Vi vil vove at påstå at der er nogen for enhver smag, siger formanden for gymnastikforeningen, Didde Erlang Madsen.

Der kommer således hold fra bl.a. Ribe, Darum, Tjæreborg og Gørding. Og det bliver ikke gymnastik det hele. Sammenslutningen Kom og Dans Ribe kommer også og giver en indslag i opvisningen.