Tekst Hasse Jørgensen, lørdag den 15. december

1500 biler blev kontrolleret, da en af politiets fotovogne – ATK – var på besøg i Hviding, hvor målingen foregik på hovedvej 11.

Ud af de 1500, der blev målt, var der kun fem, der overskred den tilladte hastighed på 50 kilometer i timen, og overskridelserne var glædeligvis af mindre alvorlig karakter.

Vagtchefen ved politiet takker da også på twitter de mange bilister for at køre pænt og ordentligt.