Tekst & Collage: Johnny Tauman Foto: Privat
30. januar 2023
Spøgelsestoget kom med succes forbi lørdagens fælles arrangement i V. Vedsted. Spænding og gys i en forrygende dilettant blev overværet af 147 tilskuere i V. Vedsted Sogns Forsamlingshus, som for inden var blevet bespist efter alle madkunstens muligheder. – I køkkenet havde vi Laurids Schmidt til at klare denne opgave sammen med 8 gutter fra hans madhold, fortæller Jan Kruse til RYK IND RIBE. Han siger videre: – Holdet går til madlavning tirsdag aften i vintermånederne – og de klarede tilberedning og servering til UG.
Der blev serveret en fantastisk forret og hovedret, som de havde kræset for med masser af “kærlighed”. Og netop begrebet “kærlighed” nævnte de selv, da de præsenterede retterne.