Tekst og foto: René Jørgensen
24. juni 2019.
Flaget hejses og de første studenter fejres.

En let vind får flaget til at bevæge sig flot mod en næsten skyfri blå himmel. Det er ikke for varmt, men en passende temperatur lige fra morgenstunden. Men hvem tænker egentligt på det, når man efter flere ugers strabadser endelig er færdig med eksamen og huen er på?
De kommende dage skal de glade studenter fejre det hele med kammeraterne. Men mon det ikke også er lidt svært med afskeden med lærerne, skolen, kammeraterne efter tre år, hvor resultatet af slid og flid er mundet ud i et eksamensbevis.
Nu skal de unge studenter videre ud i verden – møde nye mennesker og andre venskaber opstår.
Ribe Katedralskole dimitterer i år 23 eud-elever, 48 hf-studenter, 44 hhx-studenter og 163 stx-studenter.
De første studenter fik deres huer på mandag den 24. juni, og flaget blev hejst i skolegården sammen med rektor Kristian Benneke.
Følgende elever var med til flaghejsningen.
stx: Anna Margrethe Westergaard 3x, Cathrine Fienitz Jensen 3z,Firas Omar Saleh 3v,Jeppe Strøyberg Jensen 3t,Mickie Lykke Bruun 3z og Peter Kirsten Schultz 3s.
Alle er som sidste fag til eksamen i Almen Studieforberedelse
hhx: Anne Mette Hansen 3k, Frederik Højgaard Gissel 3l, for begge var det sidste fag i Det Internationale Område.
hf er det, Lasse Bak Christensen 2o og Stinne Christiansen 2p.

Blandt forældrene var Bodil og Erik Otzen. De stod spændt og ventede på datteren Thea, der var oppe i sidste fag lige inden flaghejsningen. For Bodil og Erik Otzen er det for anden gang, de kunne sætte studenterhuen på en datter. Storesøsteren Julie er også student fra Ribe Katedralskole.

Rundt ved bordene blev dagen fejret med Champagne og Rosé, – og så var der naturligvis blomster og roser til de nyslåede studenter.

Naboerne i Puggårdsgade havde pyntet pænt op.










































































